Harry Dresden – troldmanden der står i telefonbogen
Når Philip Marlowe møder Gandalf
 

Jim Butchers serie Dresdenfilerne følger Harry Blackstone Copperfield Dresden, en hårdkogt detektiv, som også er den eneste praktiserende troldmand i Chicagos telefonbog. Ja, du læste rigtigt – telefonbogen. Under "Troldmand". Man kan ikke lade være med at smile.
 

Serien består indtil videre af fire bind oversat til dansk: Stormfront, Heksemåne, Dødsfare og Sommerridderen, som jeg læste efter hinanden. Urban fantasy med et herligt glimt i øjet.
Jeg vil være ærlig: Jeg er normalt mere til klassisk fantasy og science fiction end til dette genre mashup, og jeg havde forberedt mig på at være overbærende. Men Butcher fik mig i løbet af de første tredive sider, og så var det ellers bare at bestille de næste tre bind fra biblioteket. Tempoet er højt, sproget er let, og bøgerne er decideret vanedannende. Man læser lige "et kapitel mere" – og pludselig er aftenen gået.
 

I Stormfront møder vi Dresden som ekstern konsulent for Chicago-politiets afdeling for usædvanlige forbrydelser. Han balancerer som regel på kanten af huslejerestance, da en kvinde banker på og beder ham finde sin forsvundne mand. 
Kort efter ringer telefonen: vicekriminalkommissær Karrin Murphy står ved et dobbeltmord, hvor ofrenes hjerter er flået ud af brystkassen. Ikke særlig rart.
De to sager flettes sammen i noget langt større og mørkere, og Dresden ender med at skulle overtræde Det Hvide Råds regler for brug af magi – hvilket er et problem, for Rådet har i forvejen et skarpt øje på ham. 
Som om det ikke var nok, får han dæmoner i nakken mens han står i brusebadet iført udelukkende hårshampoo og bar bagdel. Ikke værdigt. Men ret morsomt.
 

Bøgernes hjerte er karaktererne. Dresdens barndom har været alt andet end en dans på roser, og Butcher drypper småt med antydninger om fortiden, som vi formentlig får foldet ud i senere bind. Bag jokesene ligger en mand, der er både ensom og mærket, og det er netop balancen mellem de tørre bemærkninger og den underliggende alvor, der gør ham vedkommende. Han er lidt endimensionelt beskrevet – men man kan slet ikke lade være at holde af ham.
Murphy er også værd at nævne – den lille, seje politikommissær der hverken lader sig kyse af troldmænd eller af mandlige kollegaers fordomme. Deres dynamik er et af seriens store aktiver.
 

Bøgerne er for dig der godt kan lide en god krimi, men gerne vil have lidt magi med i købet. Eller omvendt: for dig der godt kan lide fantasy, men er træt af sukkersøde teenagekærlighedshistorier. Her er voksne problemer, voksne fjender, og en hovedperson der betaler husleje (når han altså kan).
Det er underholdende, det er vanedannende, og det føles ægte på trods af al magien. Jeg var vældigt godt underholdt. Det er kun de fire første bøger i serien er oversat til dansk – så hvis man vil læse bind 5-18, så er det på engelsk.

Har du også lyst til at blive Ugens Anmelder, så skriv til bibliotekerne@vordingborg.dk